RETFÆRDIGT 1-1

March 19, 2017

 

Når man tager på udebane for at møde et hold, der kæmper for at komme over stregen, så må man forvente at der skal kæmpes for hver en meter på banen og et hvert point…. Og det holdt i den grad stik – for det var ikke en velspillet kamp, men en intensiv, rodet og uskøn kamp, som vi startede klart bedst. 

 

Med 3 store chancer for at bringe os foran indenfor kampens første 15 minutter, kan det ikke undgås, at vi på stadion med “blå/hvide hjerter” frygtede, at det var en af de dage hvor den lille runde bare ikke ville ind. Heldigvis var det ikke tilfældet – Rune scorede til 1-0 efter ca 30 min og selv om vi egentlig virkede som om, at vi havde kampen under kontrol, så gik vi til halvleg med 1-1, for Næstved scorede på en retur efter et halvklaret frispark.

 

Da 2. Halvleg ikke bød på flere scoringer, men chancer i begge ender (de største til Næstved) så var det et retfærdigt resultat og et fint point vi fik med hjem til Sundby.

 

I dag så vi et Fremad-hold der præsterede under vanligt niveau på en kold og snefuld forårsdag i 2 graders varme. 

 

Vi glæder os næste søndag, hvor det er Hobro vi skal prøve kræfter med – og forhåbentlig starter det rigtigte forår lige der… altså det forår med varmere vejr, bedre baner og som byder os velkomne til kampe som gerne skal resultere i, at vi tager endnu et skridt på vores spændende rejse mod overlevelse i NordicBet LIGA.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk