VELKOMMEN TILBAGE, SUNDBY IDRÆTSPARK

August 4, 2017

Det er endelig blevet tid til at besøge Sundby Idrætspark igen. Efter et par måneders pause er vi klar til god fodbold i 2. runde af Nordic Bet Ligaen og søndag d. 06/08 gæster HB Køge hjemmebanen.

 

Desværre blev det til et nederlag i sæsonens første kamp, hvor VFF er stærke på deres hjemmebane i Hjørring. Drengene præsterede en flot kamp, med gode aktioner og nogle gode muligheder for at prikke den ind i nettet. Det er et sulten Fremad Amager hold, som vil åbne bedst muligt på hjemmebane.

 

Denne søndag er der alle gode grunde til at besøge Sundby Idrætspark, hvor der vil være liv og glade dage. Der er nye tiltag i forhold til madboderne omkring banen, et spændende tilbud på køb af merchandise og vigtigst af alt; vores nye spillere får sin debut på hjemmebane og skal have den varmeste velkomst. Der har og vil løbende blive opdateret med hvad der sker på kampdagen. Så håber vi at kulisserne kan give spillerne den bedst mulige opbakning, som kan indbringe de første tre point på kontoen. Vi lover godt humør, kolde øl og madoplevelser som en ”flad” eller en ”sviner” til vores fans. Det samme gør sig gældende for vores gæster fra HB Køge, som jo besøger Danmarks bedste udebane i Sundby.

 

Vi glæder os til at se alle nye, som gamle ansigter på søndag, til kampstart 14:30.

 

Dørene vil blive åbnet 13:30, og husk at du kan købe din billet på: www.boldbillet.dk

Alle mand på stadion #nobullshit

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk