ENDELIG EN SEJR TIL FREMAD!

August 23, 2017

Forløsningen var stor, da fremad-spillerne endelig kunne strække armene i vejret efter en sejr i dette års 1. Division. 1-0 sejren på udebane mod Nykøbing blev en tæt affære, og det krævede rigtig meget fight af spillerne at trække sig sejrrigt ud af kampen.

 

I forhold til weekendens kamp mod Viborg, havde Faxe til dagens kamp ændret på et par positioner, ligesom han også havde pillet lidt ved formationen. Fremad startede med en kompakt midtbane, hvor Jensen, Jabar, Seb og Nordstrand på skift skulle forsøge at drille Nykøbing-forsvaret. Jabar skulle vise sig at få en hovedrolle, da han efter 12 minutter tog ansvaret på dine skuldre, da et straffespark begået mod Mike skulle omsættes. Sikker scoring af Jabar.

 

Stillingen holdt hele vejen til pausen, hvor fremad i det store hele lykkedes med at holde Nykøbing fra store chancer.

Efter pausen pressede Nykøbing på igen, og i flere tilfælde måtte Dannevangs lange arme pille indlæggene ned. Drengene kæmpe forbilledligt i varmen, og de gjorde det virkelig svært for Nykøbing at skabe chancer.

Med omkring 5 minutter tilbage valgte Faxe at indskifte vores store færøske kriger Heini, som dermed kom tilbage til fodboldbanen efter en knæskade har holdt ham ude siden sidste efterår. Heini kæmpede de tre point hjem til Amager, og vi glæder os allerede til at jagte point igen søndag, når vi denne gang gæster Fredericia.

 

Tak til de fremmødte i Nykøbing!💙

 

Forza Fremad💙

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk