FLOT POINT PÅ SVÆR UDEBANE

October 15, 2017

Viborg var dagens modstander i Nordic Bet Ligaen, og da Superliga- nedrykkerne endda var på hjemmebane, var favoritværdigheden nem at placere. Tager man samtidig resultatet fra sæsonens første indbyrdes opgør, som endte 0-6 til Viborg, med i beregningen så lignede det en umulig opgave for Fremad Amager. Men spillerne ville det anderledes, og hvis publikum i Viborg troede de ville få en let kamp, så blev de hurtigt klogere. Allerede efter 1 minut var Jabar Sharza tæt på at bringe os foran, og det var startskudet til en flot indsats fra vores drenge. Resten af første halvleg bød ikke på mange chancer, og selvom Viborg havde mest bold, så kom de ikke frem til noget. I anden halvleg forsøgte Viborg igen, og var da også tæt på med en afslutning på stolpen efter hjørne. Men fremad stod imod og mod slutningen af kampen kom vi meget bedre med. I overtiden havde Sharza 2 chancer for at skaffe de 3 point til Amager. Men vi måtte nøjes med det ene og det er vi også meget tilfredse med.

 

Næste søndag venter endnu en svær udekamp. Denne gang er det den anden nedrykker fra superligaen der venter når Esbjerg tager imod.

 

Vi glæder os til at jagte flere point. 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk