SIKKER SEJR OVER FREM

Søndagens træningskamp mod BK FREM endte med en sikker 3-0 sejr til Fremad Amager. I en kamp hvor Fremad havde både spillemæssigt og chancemæssigt overtag, var det helt fortjent at Nick DePuy, Lucas Ohlander og Morten Nordstrand kunne smide de 3 kasser i nettet. Samtidig stod forsvaret rigtig stærkt i kampen, og målmand Dannevang havde ikke mange opgaver undervejs.

Nu venter der kun en enkelt træningskamp tilbage inden forårssæsonen begynder. Det er på lørdag den 24. februar, hvor Landskrona fra Sverige kommer på besøg på kunsten i Sundby. kampen starter kl. 12.00.