ENDNU ENGANG TAGER VI POINT FRA ET TOPHOLD

April 3, 2018

Uheld, uheld, uheld.

Det var følelsen efter de 94 minutter var fløjtet af i Hjørring mod Vendsyssel FF. Et 0-0 resultat og et point i hånden vil normalt være tilfredsstillende når man spiller på udebane mod Vendsyssel. Når det er sagt, skyldes det at vi spiller en fremragende kamp mod rundens nr.1.

 

Som altid lagde vi et højt pres fra start af kampen og havde ild i øjnene. Det skabte nogle chancer med sig og og allerede efter et kvarter har vi skud på mål 3 gange. I løbet af første halvleg var vi også præget af flere spilstop, hvor begge hold gik rigeligt til stålet og det kostede at nogle spilere måtte ned og bide i græsset. I øvrigt kastede det også et par gule kort af sig, dog var de fleste uddelt til vores modstander.

Der var ikke meget at berette om fra første halvleg.

 

Anden halvleg startede derimod ud som lyn og torden, præcis som første halvleg med adskillelige frispark indenfor de første fem minutter. Den største og mest omdiskuterede kendelse i kampen fandt sted efter 52. minutter. Kristian Riss (Vendsyssel FF) fik lavet et frispark i en kontra, hvilket kastede et gult kort af sig. Samme mand havde modtaget et gult kort for en forseelse i 1.halvleg, hvor han derfor måtte tidligt i bad. Det gav os en chance for at tage styringen i kampen og man må sige at vi greb fordelen til os.

Herfra var der mange muligheder for at prikke bolden ind til 0-1 og med en præstation i verdensklasse af Vendsyssel keeperen, måtte vi i flere omgange tage os til hovedet.

Det hele kom af kreativt og fremragende spil, som var evigt aggressive og sultne efter at jagte det ene mål.

Vi pressede hårdt på helt frem til 94. minut, hvor Nordstrand får kampens absolut sidste chance og desværre flugter den centimeter ved siden af stolpen.

 

Dermed må vi konstaterer at 2018 har været et rigtig godt år for Fremad og efter fem kamp er vi stadig ubesejret i foråret. Det er helt og aldeles godkendt fra drengene som spiller med fornyet energi og et sammenhold uden lige.

 

NU skulle det gerne være tid til at indtage eget fort i Sundby Idrætspark. Her tager vi på søndag d. 8. april imod Esbjerg FB, som har kick-off 13:45. Vi GLÆDER os til at se jer til kamp i egen hule og lad os give drengene den velkomst de fortjener efter de gode præstationer på udebane.

 

#Ubesejretiforåret

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk