DET ER EN TOM FØLELSE I KROPPEN

April 23, 2018

Efter 94 minutter på måltavlen hed stillingen 0-1 til gæsterne fra HB Køge. En bitter og ærgerlig smag efter slutfløjtet, hvilket også var følelsen hos mange af spillerne. Ikke som sådan nedtrykte men mere uforstående.

I et par omgange var vi tæt på at prikke den ind, men manglede simpelthen det sidste i de afgørende situationer. HB Køge som i store dele af kampen, efter scoringen, stillede sig kompakt i kæderne.
Målet blev scoret af Martin Koch efter 38 minutter. En usædvanlig mærkelig situation. Mike kommer i en duel med HB Køge spilleren og nedlægges, hvilket lignede et frispark.
Dommeren vinkede afvigende, hvor Martin Koch var i direkte duel med Horsebøg. Ganske elegant lagde han den over ham, som viste sig at være kampens eneste og sidste mål.

Der var godt spil i store perioder og tarveligt at bolden ikke blev prikket det sidste stykke ind. Drengene er indstillet på at komme op på hesten igen allerede næste lørdag, når vi skal en tur til Nykøbing.

Tak for en stærk opbakning og god support fra alle sider i Sundby Idrætspark.

Fremad - ALTID Fremad 💙

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk