SÅ FIK VI TAGET AFSKED MED SUNDBY IDRÆTSPARK I DENNE SÆSON

May 17, 2018

Efter 95 velspillede minutter var stillingen desværre 0-0 på tavlen. Det var et Fremad hold som skabte et hav af chancer og desværre to keepere som var friske på stregen. Forstået på den måde at Kevin Mendoza ikke fik lov at spille kampen helt færdig i Thisteds mål.

Med to hold som ikke havde meget at spille for udover placeringen omkring hinanden, havde også en sløv start på kampen. Dog blev tempoet stille og roligt sat op løbende gennem første halvleg. Det blev til et par gode chancer før dommeren fløjtede af efter de 45 minutter.

2. halvleg blev sat hurtigt i gang, forstået på den måde at begge hold ivrigt forsøgte at styre spillet. Ikke desto mindre var vi stadig friske og klare i hovedet. Det lod os komme til nogle gode chancer, ført frem via gode kombinationer. 
Der var dog et stort højdepunkt i kampen, da keeper Mendoza fra Thisted, over to omgange fik fældet Lukas Engel. Første gang fik han gult kort. Anden gang blev det også et gult kort og dermed en tidligere tur i bad med det røde kort.
Derfor var det et Fremad hold som havde minimum et kvarter i overtal.
Med et hav af chancer var det ikke nok og derfor måtte dommeren også fløjte af efter 95 minutter, ved stillingen 0-0.

Der skal lyde en STOR tak for opbakningen gennem hele sæsonen i Sundby Idrætspark, det kan vi ikke takke jer nok for. Tak for jer som kom og tog afsked med de store personligheder. Vi håber at se mange af jer på søndag i Roskilde til sidste kamp i sæsonen. Kampen spilles 13:45. 

Èn gang Fremad, altid Fremad! 💙💙💙

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk