MODSTANDEREN VAR EFFEKTIVE FORAN KASSEN

Blot tre dage efter kampen mod Hvidovre var der altså en ny træningskamp på menuen. Her bød tirsdagen på en bustur til Næstved for at spille en kamp på deres nyanlagte kunstgræsbane. Ikke desto mindre er det et underlag som passer os bedre, end den gule mark som blev spillet på i Avedøre et par dage forinden.

De første 20 minutter startede forbilledligt ud og viste at både kommunikation og spil var bedre i dagens formation. Der blev ført gode kombinationer op langs forsvaret, hvilket hjalp nogle af prøvespillerne på plads. Det håber vi at se mere til. Næstved fik en god kombination op at køre lidt over halvvejs i første halvleg. Det resulterede i en bold som landede uden for feltet og blev banket op i modsatte hjørne af målet. Uden chance for Danne.

Vi skulle hen et stykke i 2. halvleg før at Næstved igen bed fra sig for alvor. En lang bold ned bag forsvarskæden og en hurtig frontspiller fangede bolden og lavede et flot lob over Danne. Dette var også kampens stilling efter de 90 minutter.

Drengene viste en anden vilje og styrke i denne kamp, med troen på at dette projekt skal bære frugt. Det gælder ligeledes i forhold til at få samlet truppen inden sæsonen for alvor er i gang. Næste givne mulighed for at indhente mere spilletid og yderligere opbygning, finder sted på lørdag. HB Køge har inviteret os til træningskamp med kick-off allerede kl. 12:00. Kampen spilles på HB Køges anlæg.

FA 💙

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk