FREMAD LANDER AFTALE MED AFRIKANSK LANDSHOLDSSPILLER

July 26, 2018

Togolesiske Franco Atchou skifter til Fremad Amager og er nu en del af truppen på øen.

22-årige Franco har haft sine rødder i den hjemlige liga + et ophold i Mali.

IKKE desto mindre har han flere kampe for sit landshold, Togo, hvor han optræder med den tidligere Real Madrid og Premier League spiller, Emmanuel Adebayor.

Franco har spillet et par træningskampe og fået tilkoblet sig den danske kultur på hurtig vis.

Han blev naturligvis udstyret med en Kim Larsen cd til at komme helt på plads 😉


Det er første ophold uden for det afrikanske kontinent, hvor også flere klubber havde set sig varme på midtbanespilleren. Han valgte naturligvis en fremtid på øen for at kunne spille sine kampe i Sundby Idrætspark!

Primært ligger styrkerne på den centrale midt og med mulighed for at dække pladsen bag en angriber.

Her er tale om en utrolig fysisk stærk spiller og en motor uden lige.

Han er i hvert fald ikke meget for at tabe en duel på underlaget 💪


Det var en rørt Franco som havde følgende at sige:

"Det er en kæmpe drøm som går i opfyldelse for mig. Jeg har kæmpet hele mit liv for at få min drøm realiseret med et ophold i Europa.

Jeg har tilbragt nogle uger på Amager og faldet godt på plads. Jeg er rigtig glad for måden jeg er blevet taget i mod af truppen, staben og organisationen.

Når man flytter langt hjemmefra, er det vigtigt for mig at jeg har det godt til dagligt og bliver udfordret af et godt trænerteam.

Jeg er stolt over trøjen jeg står med og er klar til at vinde hjerterne hos klubbens fans.

Jeg lover at give alt hvad jeg har i mig, jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med sæsonen nu!"


 

Byd vores kriger Franco hjertelig velkommen på øen 💙

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk