MONTENEGRINSK KÆMPE ER KLAR TIL KAMP

July 27, 2018

Det er med stor glæde i både ansigtet hos den nyeste erhvervelse Nemanja Cavnic og hos Fremad Amager. Parterne har nemlig færdiggjort papirarbejdet og dermed er der ny mand i det centrale forsvar.

Caka, som er kælenavnet for den nye store kæmpe, skal agerer redningsmand på bagerste geled når det virkelig brænder på.

Han har en højde og styrke der ikke er til at tage fejl af. Han fik også lov at vælge sit nummer, naturligvis uden nogen diskussion :-)

Han kommer senest fra klubben i hjemlandet FK Zeta, hvor han i en alder af 22 år allerede har langt over 100 kampe. Den erfaring har også båret frem til syv kampe for Montenegro's U21 landshold.

Med "små" 194 cm. taler Caka's styrker også for sig selv, hvor han er utrolig dominerende i luftspillet. Samtidig er han svær at ryste af kroppen for modstanderen og har en rolig omgang med bolden kombineret med et godt overblik.

Dermed er der altså tale om et centralt betonforsvar med Mike, Heini, Caka og Tøsberg (nok er Tøns ikke stor, men det er ikke til at se på banen). 

 

Kæmpen fra Podgorica udtaler glædeligt:

"Med rigtig mange kampe i hjemlandet var det tid til at prøve mig selv af på en anden scene. Det var helt sikkert interessant da Fremad Amager kontaktede mig, hvor jeg allerede takkede ja til en prøvetræningsperiode i samme øjeblik. Det har styrket min interesse yderligere at være på træningbanen i Sundby, både grundet mine nye holdkammerater og trænerteamet. Der er en utrolig stemning for at tingene skal lykkedes som en enhed. Jan går rigtig meget i dybden med at man som sammentømret hold præsterer bedst individuelt. Den rolle kunne jeg sagtens se mig selv i de næste par år. Derfor var det heller ikke svært at nå til enighed da vi satte os ned. Jeg er meget glad for at skulle bære nr. 5 i Fremad trøjen og meget glad for at starte mit nye eventyr på Ama'r.

Jeg bor sammen med Atchou og lytter til samme Kim Larsen cd, det bliver nemt at integrere mig." slutter han af med et grin.

 

Byd et stort velkommen til Caka i Fremad Amager 💙

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk