DER OPRETTES EN NY FANSEKTION PÅ TRIBUNEN

August 30, 2018

Allerede til den kommende kamp mod Silkeborg vil der være markeret en bestemt sektion på tribunen. Det skyldes flere forskellige ting.

Af sikkerhedsmæssige årsager vil udebanehold fremover placeres i sektion A, mens vi får vores eget sted i sektion F, tæt på den normale indgang og med en øl-bod lige nedenfor. Fansektionen bliver markeret med blå/hvide overtræk og der bliver pyntet op med bannere. Der er desuden indkøbt bomberør og creperuller til fanafsnittet og hertil kommer 150 blå truthorn, som både er i fanafsnittet og til de, som ønsker at stå andre steder end i sektion F.

 

Det er helt og aldeles frivilligt, om I vælger at stå i fanafsnittet eller ej. Det vigtigste for os er, at I vil være med på at skabe en masse larm og festlig stemning. Lad os hører trommer, slagsange og se flotte flag og bannere, så vi blæser SI bagover!

For at sikre den gode stemning og kvittere for opbakningen fra dem af jer, der vælger at stå i det nye fanafsnit, giver klubben to fadøl per tilskuer, der står i afsnittet under kampen. Vi uddeler øl billetter ud kort før kampstart.

 

Altså, klubben søger for:

- Markering af afsnittet
- Bomberør til afsnittet
- Creperuller til afsnittet
- 150 truthorn til fordeling
- 2 øl billetter per deltager, som er på 
afsnittet under hele kampen

 

Formålet med fansektionen:

- Maksimal opbakning fra Fremad tilhængere
- Trommer, flag og bannere.
- Den gode stemning.

 

Vi glæder os til at se jer i Sundby Idrætspark og til at blæse Silkeborg bagover! 🎉 🥁 📣

 

#SUPERFREMADA 💙

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk