FREMAD TILKNYTTER EN NIGERIANER TIL BAGKÆDEN

August 31, 2018

Der har ikke været stille på de interne linjer op til deadline på dette transfervindue. Derfor er der også lavet en aftale med en ny mand i det centrale forsvar. Her er tale om, Sodiq Anthony Rasheed, som tiltræder på en lejeaftale, der løber hele sæsonen ud. Derfor vil der fremadrettet være ny mand i trøje nr. 12. Han kan nu indgå fuldt ud i truppen, efter en periode som prøvespiller i klubben.

 

Sodiq er centerforsvar med venstre som foretrukne ben. Styrkerne ligger i at læse spillet og være rolig på bolden, samt en stærk fysik. Han ønsker gerne at være den spilstyrende centerforsvar og derfor er der en god læremester i anfører, Mike. Med sine 18 år er dette første ophold uden for hjemstavnen i Lagos, Nigeria. Han er tilknyttet den nigerianske klub, Remo Stars Football Club, som også var interesseret i at give Sodiq den unikke mulighed for at udleve eventyret på øen.

 

Den stærke nigerianer havde følgende at sige:
”Det er helt specielt for mig at det blev til en realitet. Jeg var ikke sikker på om jeg skulle hjem igen og afvente til næste transfervindue. Derfor var det også en kæmpe glæde at kunne skrive under på en kontrakt allerede nu. Jeg har efterhånden været i klubben i lidt over tre uger til at vise mig frem. Den store forskel er det taktiske niveau, som er meget højt her. 
I Nigeria taler vi tre forskellige sprog og engelsk kommer hurtigt på vores skema. Jeg er sikker på at det giver mig en fordel til at blive kørt ind i det taktiske system hurtigt. Kort og godt, jeg glæder mig til at få min debut og til at lukke af i bagkæden. Jeg er enormt taknemmelig for at få denne chance og tørne ud for Fremad Amager.”

 

Byd velkommen til endnu en nigeriansk ørn, Sodiq! 💙

 

#12

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk