POKALEVENTYRET SLUTTEDE TIL AFTEN

September 5, 2018

Når der trækkes lod næste runde bliver det uden Fremad Amager i bowlen. Til aften sluttede pokaleventyret i Sundby Idrætspark. FC Roskilde var gennem det meste af kampen i et rigtig højt gear, og ifølge deres stab, den suverænt bedste kamp de har spillet længe. Specielt én mand var uhyre giftig i dag. Nogle uheldige personlige fejl, var med til at give dem en rigtig god start

 

De startede ud som lyn og torden. Allerede efter 50 sekunder kommer de igennem bagkæden. Emil Nielsen sparkede en flad bold ind mod keeper, hvor den uheldigvis ryger igennem benene på John i målet. Derfra gik det stærkt. FC Roskilde var i et højt gear det første kvarter med flere gode chancer. Emil Nielsen kom igen i aktion og scorede sit andet mål efter 17 minutters spil. Chokstarten var med til at sadle lidt om og fik styr på kæderne for en periode. Lige indtil at Jessen var på pletten efter 41 minutters spil.

En rigtig hård halvleg sluttede 0-3 til modstanderen og der var anledning til at få det vendt i en fart.

 

Fra starten af anden halvleg udgik John med et trælår og ind kom Danne fra start.

Efter blot et par minutter tager Mike sagen i egen hånd og afslutter fra midten. Den var tæt på at snyde keeper i målet og røg lige mål. Derfra kom Engel og Gabel på banen. Førstnævnte fik noget af en afgørende rolle for resten af kampen. Efter en rigtig god chance til Sammy flyver FCR frem i en kontra. Der var Roskilde endnu en gang effektive og scorede sit fjerde mål i kampen.

Engel mente det var tid til at stemple ind i kampen og det kvitterede han med et mål efter 67 minutters spil. Et flot mål af vores guldfugl.

Vi var højt oppe at presse dem og igen var Engel særdeles dygtig. Han driblede en mand og afleverede bolden til Jabar, som satte den sikkert i mål efter 77 minutter. Så var der tro på tingene igen. Desværre kom der ikke mange chancer i det sidste kvarter. I vores forsøg på at score et mål, fik FCR lukket kampen. Dermed fløjtede dommeren af til resultatet 2-5.

 

En rigtig ærgerlig måde at ryge ud af turneringen på. De 696 fik et målshow ud over det sædvanlige. Desværre faldt de fleste af målene til modstanderen. Nu venter der lidt over en uges pause inden vi spiller igen. Her kommer FC Fredericia på besøg. Kampen spilles d.16/09 med kick-off 13:45.

Tak for opbakningen til aftenens pokalkamp.

 

#Forzafremad

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk