ÆRGERLIGT RESULTAT I NÆSTVED

September 23, 2018

Det var to hold med klarer målsætninger til dagens kamp. Begge hold kæmpede bravt for at hente alle tre point. Fremad sluttede af med 34 rigtig gode minutter. Vi fik et spilovertag efter Pierre’s scoring efter 60 minutters spil. Det var også Pierres første scoring i den blå/hvide trøje, som hamrede bolden i kassen. Han var i øvrigt tæt på i flere omgange.

 

Ingen af holdene skabte noget nævneværdigt de første kvarter i dagens kamp. Det var nemlig først fra 17. minut at der blev spillet fodbold. Her var det den tidligere Fremad angriber, Finnur, som lavede bandespil med Munksgaard. Munksgaard satte bolden i et tomt mål, uden chance for Danne i kassen. Målet opstod efter en bold vi smed væk på midten. Næstved satte sig på kampen efter scoringen, og havde to gode chancer for at bringe sig yderligere i front. Det blev ved stillingen 1-0 efter dommerens fløjt til pause.

 

Kort inde i anden halvleg startede Sammy ud med en kanon solotur, efter at have snydt sin direkte modstander. Han havde en god mulighed for at sparke selv, men afleverede den på tværs. Desværre kom en Næstved mand i vejen. Blot minuttet senere fik Finnur så bolden i fødderne. Han stoppede op og sendte derefter bolden helt op i krogen. En ret så vanvittig scoring og uden chance for Danne.

Herefter steppede Fremad gevaldigt op. Ohlander kom ind for at styre den kreative del af spillet og det var godt givet ud. Blot et minut senere landede bolden hos Pierre, som hamrede bolden i nettet. Sikke et mål som sin første scoring. Han var dog også storspillende resten af kampen.

Pierre fik også muligheden på et frispark lidt senere i kampen, hvor keeper reagerede rigtig godt. Fremad fik flere gode frispark og hjørnespark til at komme på 2-2. Både med forsøg fra Pierre, Thor Lange og Sammy kunne resultatet være anderledes.

Det blev dog ved en snæver sejr til hjemmeholdet, efter dommerens sidste fløjt i 94. minut.

 

Det var en trup som kom rigtig flot tilbage efter et mål, som blev foræret væk og et drømmemål uden lige. Kampen kunne lige så nemt have endt uafgjort. Drengene viste hvilket stof de er lavet af og hvor meget de ville kæmpe for hinanden. Det er resultatet der tæller og det var ikke nok til point. Der var igen, igen en rigtig flot opbakning til spillerne på banen, hele kampen igennem. Tak til fansene for at tage turen til Næstved og støtte op om drengene.

Næste søndag er vi tilbage på hjemmebanen i Sundby, hvor Thisted kommer på besøg. Der skal der kæmpes for en sejr og tre point!

 

FORZA FREMAD 💙

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk