EN FREMAD SEJR VAR UNDER OPSEJLING

September 30, 2018

Det var noget heldigt at Thisted fik point med fra dagens kamp. Især efter en utrolig stærk afslutning. Der var et hav af chancer i anden halvleg. Effektiviteten rakte desværre ikke til tre point.

 

Første halvleg var ikke nogen pæn forestilling og havde ikke meget action. Thisted kom frem til den største chance, som strøg lige forbi stolpen. Sammy og Bay forsøgte sig begge to, med to gode chancer. Der var ikke mere at forholde sig til, og derfor fløjtede dommeren til pause efter 46 minutter.

 

Anden halvleg var i et noget hurtigere tempo. Vi skulle dog frem til 60. minut før vi viste tænder og satte Thisted FC på prøve.

Man så endda anføreren tage sagen i egen hånd og storme frem på flanken. Sammy kom frem til en rigtig god chance, efter knap 25 minutters spil i anden halvleg. Her diskede Thisted keeperen op med en redning i verdensklasse.

Guldfuglen Engel kom også på banen. Han havde en flot kombination med Sammy, som splittede forsvaret ad. Desværre blev den clearet, lige før at Sammy kunne sparke på mål.

Herfra var både Lange, Engel og Heini aktive foran mål. Heini havde to gode hovedstød i overtiden. Den ene reddet af keeperen og i kampens sidste chance, strøg han til vejrs og headede mod mål. Desværre lige forbi stolpen.

Med den mulighed efter 92 minutter, fløjtede dommeren også kampen af. Det var med en ærgerlig følelse i kroppen, da vi nemt kunne have prikket én og to bolde i nettet.

 

Dagens nye formation, 3-5-2, bar præg af mere sikkerhed i bagerste geled. Senere hen i kampen, kunne man også se det længere fremme af banen. Det var positivt og giver anledning til at fortsætte i samme stil mod Hvidovre IF. De kommer på besøg i Sundby Idrætspark, allerede næste søndag.

TAK for en kanon opbakning i dag, som kunne høres hele vejen rundt!

 

 EN GANG FREMAD – ALTID FREMAD 💙

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk