FREMAD DRENGE SKAL REPRÆSENTERE HJEMLANDET = UDSÆTTELSE MOD LYNGBY

October 3, 2018

Grundet to udtagelser til den kommende landsholdstermin, vil kampen mod Lyngby BK D.14/10 blive udskudt. Der er endnu ikke fastlagt en ny dato til kampen, som skal spilles på udebane i Lyngby. Så snart der er en afklaring på dato og tidspunkt, vil der komme yderligere info.

 

For knap en måned siden, kunne vi løfte sløret for to landsholdsudtagelser. Det var i form af Heini Vatnsdal og Franco Atchou. De er nu igen blevet udtaget til den kommende landsholdrunde.

 

Heini skal med den færøske trup, som spiller UEFA Nations League mod Aserbajdsjan og Kosovo. Færøerne er kommet fint fra land med 3 point i to kampe og indtager gruppens 2.plads. Der er derfor god mulighed for at fortsætte den gode stime, og konsoliderer sig i toppen af gruppen

Lars Olsen har af flere omgange været på besøg i Sundby Idrætspark, for at se nærmere på Heinis præstationer. Det er endnu en gang blevet værdsat så højt, at det kvitteres med en landsholdstur.

 

Derudover har vi også modtaget papirer fra det togolesiske fodboldforbund, som gerne vil indkalde Franco Atchou til landsholdlejren. Her er der rigtig meget på spil og nogle yderst afgørende kampe i vente. Franco og Togo er startet ud med 1 point efter de første 2 kampe, som placerer dem på gruppens 4.plads. Da kun to ud af fire hold går videre til næste runde, er det vitalt at få point med fra to kampe mod Gambia.

Franco har været en fast bestanddel af landsholdet i hele 2018, og vurderes som en vigtig del af truppen. Det skyldes også at han igen er udtaget til Togos landshold.

 

Jabar Sharza som senest tryllede for hjemlandet Afghanistan, skal ikke på landsholdtur. Det skyldes at kampen er aflyst, samt at Jabar er ved at komme sig efter en skade. Hvornår han er tilbage på grønsværen, er endnu uvist på nuværende tidspunkt.

 

Vi er glade og stolte over at kunne vifte Fremad flaget for vores landsholdsspillere, og ønsker dem begge stort tillykke, med at skulle bærer hjemlandets farver!

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk