MÅLLØS KAMP I LYNGBY

Fremad var til aften på besøg i Lyngby. Superliga nedrykkerne kunne ikke holde føringen, i seneste kamp mod Fremad. Den kamp endte 2-2 i Sundby Idrætspark. Hjemmeholdet var dog tættest på i flere omgange, med nogle store chancer.

Lyngby pressede højt på banen, og forsøgte med flere afslutninger indenfor den første halve time. Herefter blev tempoet trukket lidt ud af første halvleg. Derfor fløjtede dommeren til pause, med stillingen 0-0.

2. Halvleg startede med et hjemmehold, som pressede hårdt på. Det var ligeledes med en Fremad debutant, fra starten af 2. halvleg. Emmanuel Okoko kom nemlig på banen til sin første kamp. Han blev involveret i en uheldig episode. Han skubbede Petry i græsset og dommeren dømte straffespark, efter knap 52 minutters spil. Danne var mere end klar på stregen, og strakte sig ud langs stolpen. Det var nok til at skubbe bolden forbi stolpen. Reddet på stregen af Danne! Fremads største chance kom til Sammy, som prikkede bolden lige forbi målet, efter et godt indlæg fra Gabel. Efter 94 minutter kunne dommeren fløjte kampen af, til stillingen 0-0.

Fremad tager et flot point med tilbage til Øen. Dermed har vi fået fire point mod to superliga nedrykkere, på blot tre dage. Det er ikke til at klage over.

Mere end 50 Fremad tilhængere var på plads. Tak for en rigtig god opbakning på udebane, en kold onsdag aften i Lyngby. Næste kamp venter på søndag, hvor Fremad skal en tur til Fredericia. Der er kick-off 13:45.

FORZA FREMAD 💙

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk