LANDSHOLDSDRENGENE SKAL PÅ TUR 🇫🇴🇹🇬🇦🇫️️️

November 14, 2018

Fremads seneste form har vakt opsigt, hvor man er ubesejret i syv kampe. Der sidder nogle landsholdstrænere og kigger med, inden der udtages spillere til diverse landshold. Vi løber nu ind i den sidste landsholdstermin i 2018.

I efteråret har vi kunnet bryste os af to faste landsholdsspillere i truppen. Denne gang er der TRE spillere afsted med deres respektive landshold.

 

Det kan ikke overraske de fleste at Heini Vatnsdal skal samles med det færøske landshold. Vores forsvarskæmpe har holdt et rigtig flot niveau henover de seneste par måneder og spillet fast hos Fremad. Heini fik i øvrigt sit comeback til landsholdet i forrige landskampsrunde, hvor han fik sine første minutter for hjemlandet, siden 2016. Det er en rigtig flot udvikling af Heini, som ligner en fast mand i den færøske trup.

Færøerne spiller de to resterende og afgørende kampe i Euro Nations League 3 gruppe D. De skal op imod Aserbajdsjan og Malta. Førstnævnte er placeret på andenpladsen med seks point, hvor sidstnævnte er placeret på fjerdepladsen med to point. Færøerne har en øjeblikkelig tredjeplads med fire point og kan slutte rigtig flot af. Kosovo indtager førstepladsen med otte point.

 

Togo har en utrolig spændende og afgørende kamp i vente. Der venter den femte kamp i kvalifikationen til Africa Cup of Nations. Togo er placeret på en tredjeplads med fem point. De skal op i mod gruppens førsteplads, Algeriet, som deler pladsen med Benin med syv point. Skulle både Algeriet og Benin vinde de kampe, vil håbet være slukket for Togo.

Derfor har de igen indkaldt Koffi Franco Atchou, som skal forsvare hjemlandet på deres nationalstadion. Franco har spillet fast på den centrale midtbane hos Fremad og har vist både god aggressivitet og finurlige driblinger for tilhængerne i Sundby.

 

Sidst men ikke mindst, er Jabar Sharza taget sydpå for at møde ind til den afghanske landsholdssamling. Det kan selvfølgelig skabe lidt forvirring hos nogle, da Jabar stadig er småskadet. Jabar blev indkaldt for lidt over en måned siden, med håb om at han ville blive klar til deres venskabskamp. Der kom dog en lille forværring af skaden forrige tirsdag, hvor han nu vil blive tilset af landsholdets lægestab. Det forventes derfor ikke at Jabar kommer i kamp. Han havde modtaget og accepteret indkaldelsen i god tid, hvilket skyldes at han er taget afsted.

Vi håber snart at Jabar er tilbage på banen i Sundby for at trylle foran hjemmepublikum.

 

Tidligere i sæsonen blev to kampe udsat grundet udtaget landsholdsspillere. Denne gang kunne der ikke findes en alternativ dato til at spille kampen mod Silkeborg IF. Da efterårssæsonen snart går på hæld, var processen meget svær at få til at hænge sammen efter flere forsøg.

Derfor vil Fremad drage afsted uden de tre landsholdsspillere i weekendens kamp mod Silkeborg IF.

 

Vi ønsker alle tre god vind i kampene for deres landshold🤞

 

#hvadmeddannevang #sesisundbyhareide

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk