EFTERÅRET NÆRMER SIG SIN AFSLUTNING

November 16, 2018

Efterårssæsonen i NordicBet Liga er ved at nå sit endepunkt. På søndag drager spillerne en tur til det midtjyske, hvor Silkeborg IF venter i en svær udebanekamp. Derefter venter kun en hjemmekamp mod HB Køge.

Tilbage i starten af september måned, var superliga-nedrykkerne en tur på besøg i Sundby.

Som nogle husker, havde de en lang tur hjem.

Her var Sammy og Jabar kampens to målscorere i 2-0 sejren til Fremad.

 

Det er dog et Silkeborg hold som er placeret på rækkens andenplads, hvilket skyldes en kontinuerlig fin form. De er det mest formstærke hold vurderet ud fra de seneste 10 kampe.

Det er de dog ikke indenfor de seneste syv kampe, hvor det er Fremad som topper listen.

Det er vel at mærke med 15 point ud af 21 mulige, i perioden som ubesejret.

 

Der venter derfor en særdeles spændende kamp søndag. På billedet jubler Engel efter at have svunget venstrebenet, med et mål til følge. Han er Fremads topscorer med seks mål i NordicBet Liga.

Mon han øger det samlede antal mod Silkeborg IF?

 

Med en tolvte mand i ryggen, uanset hvor end kampene spilles, kommer der igen en imponerende opbakning til drengene. Derfor vil udebaneafsnittet være klædt i de eneste rigtige farver; Blå og hvid 💙

 

Skulle man være forhindret i at deltage på turen til Jylland, vil man kunne følge kampen live via Fremads Twitter-kanal 

 

Forlænges den imponerende stime mod Silkeborg IF?

 

#WeMayNeverLoseAgain

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk