SIKKE EN AFSLUTNING

November 25, 2018

Det kan naturligvis forstås på flere måder. Vi slutter 2018 af med en kanon sejr mod HB Køge. Til gengæld havde Thor Lange nok styrke i venstrebenet, efter sin lille skade. Et drømmehug fra knap 40 meter.

 

Fremad var farligst i første halvleg hvor Pierre var aktiv fra sin position. Han nåede således at teste Hansen i HB Køge målet, to gange indenfor kort tid. Engel var som sædvanlig lystig efter at afslutte. Han kom dog ikke tæt nok på i første halvleg.

Dermed var stillingen også 0-0 efter de 45 minutter.

 

Anden halvleg startede med en chance og en stor mulighed for at bringe os foran. Sammy var manden, som stod helt inde i det lille felt. Her kunne han have sparket den i kassen, men bolden blev blokeret. Der var dog mest fokus på at holde bolden tæt, fremfor at komme helt tæt på scoringer. Derfor var begge hold forsigtige med boldomgangen. Vi skulle også helt frem til det 85. minut før at nettet blafrede. Naturligvis i den rigtige ende. Thor Lange fik comeback efter en skade, som har drillet henover de seneste tre uger.

Han fik en bold på midten og var den eneste Fremad spiller på deres banehalvdel. Uden at tøve alt for meget, førte han bolden frem og kiggede op. Han så at Hansen var et stykke udenfor sit mål, og svingede derfor venstrebenet. Ham hamrede bolden i kassen fra 40 meter, og han blev angrebet af en flok Fremad spillere i vild begejstring.

Efter 94 minutter kunne dagens dommer fløjte kampen af, til vild jubel på lægterne og banen.

 

Det er en ganske fantastisk måde at slutte 2018 af på. Det er nu blevet til NI kampe som ubesejret i efteråret. I dag blev det afsluttet med et drømmehug og tre vigtige point. Fremad overvintre på en rigtig flot 6. plads, efter en svær start på sæsonen. Vi skal sige STORT tak for opbakningen til alle jer frivillige og tilhængere, som har fulgt holdet på tæt hånd i Sundby idrætspark og på udebane. Spillerne kan nu gå på velfortjent juleferie, inden at januar kalder, og arbejdshandskerne skal på igen.

Der er vel ikke meget andet at sige end;

 

SUPER, SUPER, SUPER FREMAD A! 💙💙💙

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk