Endelig er det blevet tid til at bolden ruller igen!
Nogle mener at de europæiske ligaer har storkampe på menuen i weekenden. Det er givetvis også rigtigt, men den største kamp spilles live I SUNDBY IDRÆTSPARK!
På lørdag får vi besøg af vores venner fra Frem BK, som er årets første modstander.
Nu hvor Danmarks flotteste trøjer skal i aktion igen, har vi i samarbejde med De Blå/Hvide Engle, sørget for et lille optakts-arrangement.
For at blive rigtig fodboldstemte byder vi velkommen med udskænkning af gratis øl i Englehytten, som åbner 11:45 til begge fangrupper.
Da kulden bider igennem i øjeblikket, kan der være brug for ekstra hjælp til at holde varmen i anden halvleg. Derfor vil der være til ’en lille skarp’ og mere øl i pausen af lørdagens kamp, som også udskænkes i Engehytten.
Der er lagt op til en fantastisk lørdag middag, og vi glæder os til at få jer ombord i Sundby igen.
HUSK at festen starter 11:45 i englehytten, inden at dommeren fløjter til kick-off 13:00.
VI SES I SUNDBY!
