Lørdag ved middagstid skal Fremad drengene i aktion. Konkurrenterne fra NB-liga kommer på besøg i Sundby. Forrige lørdag måtte kampen flyttes til kunsten, men i morgen bliver den spillet hvor den bør spilles, I Sundby Idrætspark.
I den forbindelse var det på tale at man muligvis ville spille to kampe, hvor kamp to ville være bestående af reserver og U19-spillere. Løsningen bliver at der spilles 3 x 45 minutter.
Det vil give anledning til at kunne bruge reserver og U19-spillere i højere grad. Derfor vil et par af MO’s unge drenge også blive involveret i truppen til i morgen.
Der er mulighed for uofficiel debut til den nye spiller, Théo, samt mulighed for at se en god og intens træningskamp.
Udover kampen mod FC Helsingør med kick-off 13:00, er der lagt op til yderligere Fremad bold.
MO’s tropper spiller nemlig på kunsten med kick-off 11:30 mod B93 U17.
Sidste træningspas er undervejs, inden at der afsluttes med restituering forud for morgendagens kamp.
Vi ses i Sundby!
