❗️EN DAG TIL SÆSONSTART❗️ TIMUR: VI KOMMER TIL AT KÆMPE OM HVER ENESTE BOLD!

March 2, 2019

Fremad Amagers sportsdirektør Timur Daguev er sprængfyldt af forventninger frem til søndagens kamp mod Nykøbing FC.

”Drengene har arbejdet så hårdt frem mod dette her, og jeg kan kun have stor respekt for den energi, som de har lagt i vintertræningen. Vi står fuldstændig skarpt til den første kamp, og foråret kommer til at vise et Fremad Amager-hold som kommer til at slås om hver eneste bold, hvert eneste sekund,” siger Timur Daguev.

 

”Jeg synes vi leverede godt i efteråret, men vi er endnu bedre nu. Spillerne er blevet tættere med hinanden hen over vinteren, vi har arbejdet stenhårdt på vores spilsystemer, og så har vi styrket offensiven med et par meget interessante nye spillere,” siger Timur Daguev, som fortæller at han har afvist bud på flere af spillerne i vinter-vinduet.

”Dette her hold fortjener, at vi giver dem chancen, så vi har valgt at holde sammen på truppen,” siger han.

 

Timur Daguev nævner også Fremad Amagers fans som en faktor, der kan få betydning i foråret.

”Vi er bare ét point fra en playoff-plads, og foråret er kort med 14 kampe. Får vi den opbakning fra lægterne, som Fremads fans før har vist, at de kan levere, betyder det ekstra points. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og så kan det pludselig blive rigtig spændende at kæmpe med i den sjove ende af tabellen,” siger Timur Daguev, som har dette løfte til fansene:

”Vi kan ikke love, at vi vinder. Men vi kan love at vi giver alt, hvad vi har. Og det er efter min bedste overbevisning en hel del…” siger han.

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk