FREMRAGENDE AFSLUTNING MOD ROSKILDE

March 10, 2019

Efter en svag start fra Fremad Amager, var det en 1. halvleg som skulle glemmes hurtigt. Man må sige at spillerne i den grad tog revanche i en fremragende 2. halvleg.

Det hele endte i en uafgjort kamp.

 

Desværre blev starten overskygget af en grim tackling på Engel, som måtte udgå efter fem minutter. Han er på vej mod sygehuset for at få tjekket anklen. Så snart vi ved mere omkring skaden, er vi tilbage med information vedr. Engel.

 

Roskilde kom bedst fra start, og nåede at skabe flere muligheder indenfor det første kvarter.

Efter 20 minutter kom Roskilde på tavlen, hvor Vallys headede den i nettet til 0-1.

Herefter kom Fremad bedre ind i kampen, og fik skabt et par chancer.

Kort før pausen gik Valon og Danne fejl af hinanden. Valon fik spillet en tilbagelægning for langt ind mod stregen. Emil Nielsen kom sprintende, og nåede at prikke den i kassen, inden at Danne kunne få den clearet. Stillingen var derfor 0-2 i pausen.

 

Det blev der lavet om på i anden halvleg. Fremad kom rigtig stærkt ud efter deres teamtalk i pausen.

Efter knap 63 minutters spil kom Caka i fokus. Det så lidt specielt ud, men han fik skovlet den i målet med hoften. Det var til gengæld Caka’s første mål i Fremad-trøjen.

Herefter blev der presset på for at få en scoring til 2-2.

I et regnvejr og en massiv blæst kom Thor Lange sprintende ved bagstolpen efter 81 minutters spil. Han sparkede den ind på en modspiller, og derefter trillede bolden lige præcis over stregen.

Herefter blev der kæmpet intenst om hver bold, for at kunne få det vindende mål i kampen.

Der kom ikke flere scoringer, og resultatet 2-2 var fair, efter en god halvleg fra begge hold.

 

På trods af en ombytning i midtugen, kulde, blæst og regn, var der 681 tilskuere på plads i Sundby Idrætspark. Tak for en fremragende opbakning, og for at hjælpe drengene tilbage i kampen – smukt!

Der venter endnu en hjemmekamp igen næste søndag. Her kommer Viborg FF på besøg, og vi glæder os allerede til at få jer på lægterne igen!

 

FORZA FREMAD!

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk