ENDNU ET BESØG FRA DET JYSKE!

March 26, 2019

For femte kamp i streg kan vi åbne portene i Sundby Idrætspark og byde jer velkommen til en vigtig kamp!

FC Fredericia kommer på besøg, som kommer fra en sejr på hjemmebanen mod Nykøbing FC.

De har dog haft deres besvær i forårets to udebanekampe, hvor det er blevet til et enkelt point.

Fremad har ikke haft marginalerne med sig i forårets første par kampe. Det skal der laves om på når der fløjtes fra start 13:45 på søndag i Sundby.

 

Efter udsættelsen mod Næstved BK har truppen haft rigeligt med tid til at restituere, hvor flere spillere har døjet med småskader. Kaptajn-Gabel er i kamp mod tiden, og arbejder på at kunne være klar til søndagens kamp.

Uden at have spillet på samme tid med de andre hold, er det efterhånden delt op i top og bund i tabellen.

Fremad ligger lige nu midt i tabellen, og kan selv afgøre om man skal følge med de øvrige hold i top-7.

Derfor er de kommende kampe mod FCF og Thisted FC særdeles vigtige, og begge hold skal returnere til Jylland uden point.

 

Spillemæssigt har Fremad vist et fint niveau i de to foregående kampe, hvor skarpheden (og et muligt straffespark) har manglet. Opbakningen har været suveræn fra første kamp, og er lige så vigtig i søndagens kamp.

Det vælter indover med hjemmekampe i øjeblikket grundet ombytning, og en ekstra hjemmekamp i hånden fra starten af sæsonen, hvor SI ikke var klar til afvikling af kampe.

Nu skal der rykkes fra i midterfelt og helt væk fra bunden af tabellen.

 

Vi glæder os til at tage imod jer fra portene åbner 12:45, hvor boderne vil være serviceret af herlige og glade frivillige.

Der var engang nogle bolddrenge, som var ubesejret og hjalp til med en fantastisk flot stime.

Der er givetvis et par stykker af dem, som har opskriften på hvordan målene skal scores – her venter bl.a. et indslag fra deres taktiske udspil ;-)

 

VI SES I SUNDBY!

 

#ALTIDPÅHJEMMEBANE

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk