TIMUR: DET ER SÅDANNE KAMPE, VI KÆMPER FOR

May 8, 2019

Fremad Amagers sportsdirektør, Timur Daguev, har virkelig erfaret hvad der menes med Fremad-fansenes slogan: ”Altid på hjemmebane”.

 

”Opbakningen i Helsingør var forrygende,” siger en imponeret Timur Daguev.

”Vores fans var jo helt dominerende. Det betyder simpelthen alt for truppen, og vi er alle meget taknemmelige for den støtte vi har fået nu i fem udekampe i træk. Det er ganske enkelt klasse,” siger den unge sportsdirektør som er lykkelig for at være i Fremad Amager.

 

”Hver kamp er en stor oplevelse, og nu har vi spillet os frem til en af de kampe, hvor pulsen virkelig banker. Det bliver en kæmpestor kamp i Sundby Idrætspark onsdag aften, og jeg håber at alle, som elsker Fremad, kommer på lægterne til denne kamp,”

 

”Jeg har jo set hvordan spillerne og trænerstaben knokler hele sæsonen. De kæmper jo for at opnå kampe som denne her. Kan vi holde os inde i kampen om playoff-pladserne? Jeg tror det bliver vildt, og jeg tror så meget på spillerne. Jeg håber de får den opbakning fra fansene som kan hjælpe dem det allersidste stykke,” slutter Timur Daguev af.

 

Portene i Sundby Idrætspark åbner kl. 17.30 og kampen starter 18.30. Fremad Amager og Lyngby spiller om fortsat at have superligaen indenfor rækkevidde.

Du kan købe billetten via www.boldbillet.dk 🎫

 

VI SES I SUNDBY!

 

#Altidpåhjemmebane

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk