VANVIDSKAMP I SUNDBY IDRÆTSPARK

May 19, 2019

3.819 var dagens tilskuertal. FULDSTÆNDIG vanvittig kulisse!

KÆMPE roser til alle der valgte at bruge dagen i Sundby, og bakkede drengene op.

Dagens kampsponsorer, Oddset, valgte Lucas Ohlander som kampens spiller.

 

Der var intet der manglede i dagens forløb af kampen. Hele syv bolde måtte hentes ud af nettet for målmændene. Det var samtidig Fremads første nederlag i ni kampe, og hvilken en brutal måde at tabe på.

Dagens stemning var med til at bære drengene frem gennem kampen.

Vi holder os til den enkelte info, og skriver målscorerne ned – der venter en action fyldt highlightpakke.

 

Ronnie Schwartz var første mand på tavlen efter 7 minutter. Engel var hurtig til at få os tilbage i kampen med sin scoring til 1-1.

Fremad kom foran kort før pausen på et frispark i særklasse. Den blev smadret i kassen til 2-1, og Fremad havde derfor føringen i pausen.

 

Vi skulle et kvarter hen i anden halvleg, før der kom endnu et mål i kampen. Schwartz fik endnu en bold i kassen efter 60 minutters spil.

Det passede ikke Sammy, og i 64. minut var han hurtig på en ripost. Han udførte et karatespark, og bankede den i kassen til 3-2.

Målene kom lige i røven af hinanden, og Okkels kunne prikke den i kassen efter 68 minutters spil.

3-3 og der var dermed lagt op til et brag af en afslutning.

I 88. minut tog Stephan Petersen et træk ind i banen. Han sparkede bolden i modsatte side af målet, og bragte gæsterne foran 3-4.

Det blev desværre også kampens sidste mål, og dermed kunne Silkeborgenserne tage de tre point.

 

Det var en fantastisk indsats fra alle vores herlige frivillige kræfter. At I kunne arbejde igennem med så højt tilskuertal – GODT KÆMPET 💪

 

En sidste tak for jeres fremragende opbakning på lægterne hele vejen rundt. Spillerne kæmpede forbilledligt, men måtte se sig passeret med en sidste scoring i slutningen af kampen.

Fremad er stadig placeret på 3. pladsen med én kamp tilbage.

Der vil blive lavet en bustur fra ”Fremad Amager Away”, og har man ikke noget på programmet, vil drengene elske at få støtte på lægterne i Viborg.

Der venter en vanvittig afslutning i sidste runde af NordicBet Liga.

 

MO’s U19-drenge var også i spil tidligere i dag. De kunne hente en FREMRAGENDE 1-6 sejr på udebane i Smørum. Helt utrolig flot sejr at tage med retur til Øen.

Deres næste kamp spilles fredag aften i Sundby Idrætspark. Her får U19-drengene besøg af Farum BK. Der er kick-off 17:30.

 

FORZA FREMAD A!

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk