FREMADS JERNMAND FORLÆNGER KONTRAKTEN

June 8, 2019

Der gemmer sig både gamle og nyere billeder i denne fantastiske nyhed, hvilket er med til at vise hvilken rejse Heini Vatnsdal, har været med på.

Vores færing har nu forlænget sin kontrakt med yderligere to år. Kontrakten stod til at udløbe ved årsskiftet.

I går spillede han 74 minutter på den centrale midtbane, og var i direkte duel mod både Morata, Isco og Sergio Ramos, da Færøerne tabte 1-4 til Spanien på hjemmebanen i Thorshavn.

 

Med 94 kampe i den blå/hvide trøje nærmer han sig et flot jubilæum på 100 kampe i klubben. Kun en langvarig knæskade har forhindret vores jernmand fra et have spillet et større antal kampe. På trods af den tidligere knæskade er han den spiller i den nuværende trup med flest Fremad-kampe.

Efter fire år i trøjen var det naturligt for Heini, at rejsen blev forlænget på øen.

I denne sæson er han tilmed kommet tættere ind omkring det færøske landshold, og har nu været en del af landsholdstruppen otte kampe i streg.

 

Denne forlængelse har været en vigtig prioritet for både cheftræner, Vali, og sportsdirektør, Timur Daguev. Det er et klart signal om, hvilken betydning Heini har for den kommende trupsammensætning.

Med mange unge spillere i truppen har det været vitalt at kunne bevare den store erfaring, Heini har fra klub- og landshold.

 

Og ja, ét af billederne viser den enorme springkraft og styrke hos vores færing, der let og elegant overstiger den FEMTEN cm. højere, Mads Justesen (Tidl. Hobro IK-spiller) i en direkte duel

 

#Fremadsjernmand

 

 

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk