PROGRAMMET ER NÆSTEN PÅ PLADS

June 19, 2019

Som flere medier kunne skrive, er der udkommet kampprogram for den kommende sæson.

Det eneste vi ved med sikkerhed, er at Fremad starter sæsonen i Sundby Idrætspark mod superliga-nedrykkerne fra Vejle BK - så få endelig sat kryds i kalenderen til weekenden i uge 30 🙌

 

Se det foreløbige program her:

https://www.dbu.dk/resultater/hold/20311_305672/kampprogram 

 

Der er på nuværende tidspunkt ingen sikkerhed om hvornår kampen afvikles med dato og tidspunkt. Som det ser ud lige nu, er den fastlagt til søndag den 28. juli, men dette kan nå at ændre sig. Divisionsforeningen og TV-udbyderen mangler stadig at få planlægningen på plads i forhold til spilletidspunkterne i den kommende sæson.

 

Så snart at planlægningen er på plads, kan vi melde mere ud vedr. sæsonens første officielle kamp i Sundby Idrætspark mod Vejle BK 🏟

 

Derudover arbejdes der i øjeblikket på systemet hos vores billet-udbyder, og vi vil ligeledes komme med ny info, når vi er klar til salg af sæsonkort og billetter til 2019-20 sæsonen i NordicBet Liga.

 

I weekenden venter sæsonens første træningskamp, hvor Fremad skal en tur til Næstved. Kampen spilles på bane 6, og der vil være mulighed for køb af mad- og drikkevarer i klubhuset tæt ved banen. Der er gratis entré til kampen, hvor der er kick-off 13:00 🕐

 

#Altidpåhjemmebane

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk