FREMAD SKRIVER MED KREATIV 10’ER

Tidligere i dag bestod han lægetjekket, og nu kan vi så offentliggøre sommerens første signing

24-årige Réda Rabeï er ny mand i trøjen, og kommer til klubben efter flere år i fransk fodbold 🇫🇷

Han har senest optrådt for UV Avranches på en lejeaftale, hvor han var lejet ud fra Ligue-1 klubben, SC Amiens.

Réda har tidligere været en del af LOSC Lille's ungdomsakademi.

Derudover har han erfaring fra Futsal-verdenen, og indeholder et højt teknisk niveau.

Han skal nu udfordre sine holdkammerater på en tæt besat midtbane med fokus på en af de offensive pladser.

Réda finder sig bedst tilpas i 10'er rollen lige bag angriberne.

Selv er han rigtig spændt på det første udlandsophold:

"Jeg er virkelig glad for at have indgået en aftale Fremad Amager, og er spændt på en ny udfordring uden for Frankrig. Allerede fra i dag træner jeg med holdet, og jeg er blevet taget godt imod. Der virker til at være et rigtig godt sammenhold i omklædningsrummet, og en rigtig professionel tilgang når der trænes. Jeg tror, at vi kan opnå store ting i den kommende sæson, og jeg glæder mig til at blive introduceret for Fremad-fansene," slutter ambitiøse Réda.

Cheftræner Vali er glad for tilgangen af den nye Fremad-spiller:

"Med tilgangen af Réda får vi en ekstra facet på den sidste tredjedel af banen. Det er en teknisk spiller med store kvaliteter i pasningsspillet og i afslutningerne. Sidste sæson skabte vi mange chancer, men scorede ikke nok mål. Det håber vi at tilføre med Rédas afslutningsevne både i og udenfor feltet,” siger cheftræner Vali

Den nye midtbanemand overtager Fremad-trøjen med nr. 11, og han kan opleves i kamp allerede på fredag, når Fremad skal dyste mod de danske mestre fra FC København i årets anden træningskamp 🔜