❗️ FORNYELSE AF SÆSONKORT * SALG AF SÆSONKORT * BILLETTER TIL ÅBNINGSKAMPEN ❗️

July 5, 2019

Så er billetsystemet klar til at blive blæst bagover!

Der er nu mulighed for at forny sit sæsonkort på www.boldbillet.dk, hvor der er beskrevet hvordan kortene fornyes.

Derudover kan der naturligvis købes et sæsonkort for sæsonen, og købes billetter til den vanvittige spændende åbningskamp mod Vejle Boldklub, lørdag den 27. juli – kick-off 14:45.

 

Der vil være en stigning på sæsonkortene og billetpriserne fra den kommende sæson. Billetterne vil stige 10kr. pr. person, hvor priserne kan ses på boldbillet.

Det vil stadig være fordelagtigt at købe sine billetter i forsalg til kampene, da der kan spares 20kr. pr. billet, kontra hvis man køber i billetvognen i Sundby Idrætspark.

 

Hvad angår de almindelige sæsonkort vil prisen lande på 1000kr., og sæsonkort til juniorer (9-15 år)/studerende, samt pensionister vil stige til 500,-.

Sidste år indtraf en ændring i lovgivningen, og der må ikke pålægges gebyr for de forskellige velkendte betalingskort.

Dette fungerer på samme måde ligesom sidste år med et billetgebyr, når man køber sæsonkort og billetter sæsonens kampe.

 

I den kommende sæson vil der blive lavet en hel del flere tiltag for at gøre oplevelsen endnu festligere i Sundby!

Vi starter ud med et førkamp-arrangement til kampen mod Vejle - mere info følger de næste par uger omkring lørdagsfesten.

 

Fire uger og én dag til at sæsonen sparkes igang i Sundby Idrætspark.

Vi glæder os HELT VILDT til at indvie 2019/20 sæsonen med alle jer fantastiske frivillige kræfter, sponsorer og Fremad-fans 💙

 

#Altidpåhjemmebane

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk