FREMAD KØBER EFTERTRAGTET BOSNISK ANGRIBER

July 5, 2019

Fremad kan nu offentliggøre sommerens anden tilgang, og der er tale om en skarpretter på hele 191 cm.

Den 19-årige Faris Zubanovic kommer til Fremad Amager fra den bosniske klub, FK Zeljeznicar. Han har også har et par U18 og U19-landskampe på CV’et for hjemlandet Bosnien.

I forrige sæson trænede det unge talent med førsteholdet, og spillede fast for klubbens U19-hold.

Her endte han som topscorer i rækken med hele 22 mål i 22 divisionskampe, hvor de fleste af målene kom fra et giftigt venstreben.

 

Den unge skarpretter ser frem til sin nye udfordring:

”Jeg er rigtig glad for mit skifte til dansk fodbold, og ser frem til at tørne ud for Fremad Amager. Der var flere bud på hvor min karriere skulle fortsætte, men efter at have talt med trænerteamet i flere omgange, var jeg ikke i tvivl om at sætte min underskrift på en aftale med Fremad Amager. De seneste par uger har jeg haft muligheden for at undersøge klubben, og det har været rigtig positivt. Der er rigtig gode muligheder for spilletid til unge spillere, og det var afgørende for mit valg af klub. Jeg er klar til at kæmpe for hver eneste bold, og jeg glæder mig helt vildt til at spille foran Fremad-fansene,” lyder det fra Faris Zubanovic.

 

”Vi har fulgt Faris i et stykke tid, og han er en ung spiller med et stort potentiale. Vi tror, at han har alle forudsætninger for at blive en rigtig god 9’er på et højt niveau i fremtiden,” siger Manager, Olof Mellberg.

 

Første mulighed for spilletid til den nye angriber kan blive aktuelt allerede i morgen. Her skal Fremad en tur til Sverige, nærmere bestemt Mjällby AIF, hvor der er kick-off kl. 18:00 på Strandvallen.

Vi vender tilbage i løbet af i morgen med et interview af den nye Fremad-mand 🎥

 

#FarisZubanovic #Øenshold

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk