ÆRGERLIGT NEDERLAG I SIDSTE TRÆNINGSKAMP

Fremad havde før dagens kamp mod HIK gået ubesejret igennem opstarten efter kampe mod Næstved, FCK, Mjällby og HB Køge.

Gæsterne var aggressive, og samtidig effektive når de fik chancen.

Derfor udnyttede HIK også en Fremad-fejl på midtbanen efter små 30 minutters spil, hvor bolden blev sparket koldblodigt over Danne i målet.

På trods af flere store Fremad-chancer, var det gæsterne, der kunne juble yderligere en gang. En HIK-spiller modtog i midten af 2. halvleg en bold foran målet, og kunne sparke kuglen i nettet. HIK kunne derfor tage fra Amager med et slutresultat på 0-2.

En ærgerlig afslutning på opstarten men til gengæld en kamp uden den store betydning.

Nu venter der en lille uge, og så venter den rigtige test mod VB.

Tak for opbakningen til dem der fandt vej til Sundby 💙

#Forzafremad