FREMAD OPTIMERER SUNDHEDSSTABEN

July 26, 2019

Efter seks år i klubben skal vi takke vores fysioterapeut, Freja Harhorn, for en stor indsats. Grundet flere ændringer i forhold til træningsstrukturen, kan hun ikke få fodboldens mange timer til at passe med fuldtidsjobbet.

Freja har bidraget med stort humør, utallige timers hårdt arbejde og en super god behandling af alle i og omkring klubben.

Vi ønsker Freja held og lykke med de nye udfordringer.

 

Allan Corneliussen har været tilknyttet klubben siden sommeren 2018. Han fortsætter ikke i rollen som deltidsfysioterapeut. Vi takker Allan for det store engagement og en dedikeret indsats i løbet af forrige sæson, og ønsker ham god vind fremover.

 

TILGANG

 

Til gengæld kan vi byde velkommen til en ny fysioterapeut, der indtræder på fuldtid i staben.

Den 27-årige Mikkel Tilgreen skal fremover behandle Fremad-spillerne.

Han har tidligere været hos FC Roskilde som fysioterapeut, og har derudover flere års erfaring med behandling af idrætsskader.

 

I takt med reglementet i NordicBet Liga skal man også have en læge tilknyttet til hjemmekampene. Derfor har Fremad fundet en kompetent mand i rollen som holdlæge. Her vil Jacob Klit fremover være tilknyttet som holdlæge til kampene i Sundby, hvor han tidligere har haft samme rolle hos FC Roskilde.

 

Der er også tilgang af en massør i Fremad, hvilket er en ny rolle i sundhedsstaben. Morten Jansen er landet hos Fremad, og han har senest været ansat i Lyngby BK i en årrække. Det bliver i første omgang en deltidsrolle, hvor han får et tæt samarbejde med sin nye kollega, Mikkel.

 

Velkommen til de tre nye mænd i sundhedsstaben.

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk