PRAKTISK INFO FØR SÆSONPREMIEREN

July 26, 2019

Der skal naturligvis informeres omkring morgendagens setup til kampen, da der vil være nogle ændringer i forhold til forrige sæsons kampe i Sundby - Der vil åbne en ny EVENTBAR i venstre hjørne af Sunny Side. I kan se placeringen af de forskellige boder via luftfotoet, samt billederne af boderne nederst i dette skriv.

 

Vi glæder os til at byde vores gæster fra Vejle Boldklub velkommen i Sundby. Der vil til denne kamp også være et decideret udebaneafsnit, og der findes mere info under skillelinjen længere nede i teksten under:

UDEBANEINFO

 

Festen starter kl. 12:45, hvor Kim Larsen Jam starter første lejlighed til at få øvet stemmen, inden at spillerne skal jubles på banen knap to timer senere.

Med en times Happy Hour vil der også være anledning til at få en masse væske i sommervarmen, hvor Royal Unibrew personalet sørger for en suveræn betjening til musikken i baggrunden. 

 

Når først portene åbner i Sundby Idrætspark kl. 13:45, vil der være åbnet for ét ekstra salgssted på Sunny Side (Eventbar), og antallet af boder lander derfor på 4 stk. (se det flotte grafiske "mesterværk").

Med tilføjelsen af en ekstra bar, håber vi at kunne nedbringe ventetiden i køen i de forskellige boder.

 

Billetboden vil være placeret bag tribunen, hvor den også var placeret til kampen mod Silkeborg IF. Det skyldes at der skal frigøres mere plads ved hovedindgangen fra Englandsvej, da der jo er før-kamps-fest.

Indgangene vil som sædvanligt være placeret fra Englandsvej (hovedindgangen) og under tribunen (se det tilføjede luftfoto).

BEMÆRK at indgangen under tribunen lukkes 14:30, da spillerne og dommerne gør klar til at skal løbe ud fra spiller-tunellen.

 

Som tidligere nævnt, anbefaler vi i høj grad at billetterne købes ONLINE via www.boldbillet.dk - spar tid med køen til billetboden og spar 20 kr. på indgangen 🎫

HUSK derfor at komme i god tid, så vi kan få alle ind til kick-off – Fodbold-Danmark skal endnu en gang mærke kuldegysningerne fra lyden af Kim Larsen og et larmende Sundby Idrætspark bag tv-skærmene!

 

Når vi runder det 88. minut på storskærmen, vil udgangen under tribunen blive lukket, og man vil ikke kunne komme den vej ud efter slutfløjt. Sikkerhedsstaben vil sørge for at have udgange på begge sider af tribunen, samt ved hovedindgangen fra Englandsvej.

 

Vi ses i Sundby til lørdagsfest 💙

UDEBANEINFO:

 

Vi glæder os til at byde jer Vejlensere velkommen til sæsonens første kamp. Til lørdagens kamp vil der være et decideret udebaneafsnit. Placeringen af afsnittet kan ses på nedenstående luftfoto over Sundby Idrætspark (nede bag det ene mål).

Indgangen vil være fra Irlandsvej.

I afsnittet vil der være placeret to forskellige boder med henholdsvis mad og drikkevarer, og personalet er klar til at tage godt i mod jer.

Derudover har vi naturligvis lyttet til jeres bøn; der kommer en alternativ capo-platform!

 

Vi ses i Sundby til lørdagsfest 💙

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk