VICE-KAPTAJNEN FORLÆNGER AFTALEN MED FREMAD

August 1, 2019

Vores ama’rdreng, Lukas Engel, har sat underskriften på en forlængelse med Fremad. Den 20-årige vice-kaptajn har efter to sæsoner i klubben oplevet en markant fremgang i forhold til sin holdstatus. På bare to år er statussen som lovende talent udskiftet med rollen som fast mand og vice-kaptajn for Fremad. Med stor interesse fra begge parter, har man nu forlænget kontrakten frem til 2022.

 

Siden skiftet fra Kastrup i 2017, er det blevet til 48 førsteholdskampe i Fremad.

I sæsonpremieren kunne Engel banke bolden i nettaget til 2-1, og dermed indsætte jagten på at hæve antallet af scoringer fra forrige sæson (9 mål i NBL-sæsonen 2018/19).

 

Engel er ikke i tvivl om sit tilhørsforhold til Fremad, og hvilken betydning forlængelsen har:

 

”Projektet er endnu mere tiltalende, for hver dag der går. I sidste sæson beviste vi, at vi kan være med, hvor det er sjovt. Vi var vanvittig tæt på at få to play-off kampe. Vores setup har taget et ekstra skridt opad her i sommerpausen og et skridt tættere på mit personlige mål; Fuldtidsprofessionel fodboldspiller. Jeg er Ama'rdreng, og jeg trækker trøjen over hovedet med stolthed hver gang. Følelsen er usammenlignelig, og derfor var det også nemt for mig at forlænge kontrakten,” siger Lukas Engel.

 

Engel og resten af truppen skal på en lang udebanetur søndag, hvor Fremad spiller mod Vendsyssel FF kl. 18:00.

Hvilken en herlig optakt til denne kamp for Fremad og Engel selv 💙

 

Fotos: Flemming Slabiak og Martin Timm 

 

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk