FREMAD FORSTÆRKER DEN KOMMERCIELLE DEL

August 5, 2019

Der har været flere optimeringer i det sportslige setup, og nu får også det administrative et yderligere løft.

I starten af juni kunne Fremad præsentere, Bo Tue Knudsen som ny Kommerciel Direktør. Bo har været på jagt efter efter forstærkning til den kommercielle afdeling, og det har han nu fået på plads.

 

Fremad har nemlig ansat den tidligere Adm. Direktør i FC Helsingør, Janus Kyhl, i rollen som COO – ”Operating Officer” i den kommercielle afdeling.

 

Janus har været i fodboldbranchen i over 10 år, og har været igennem en stor udvikling med klubben lidt længere nordpå. Formålet med denne ansættelse er at styrke sponsorkredsen og aktiveringen af sponsorerne.

 

Janus har i den seneste tid været på udkig efter nye, spændende udfordringer, og han ser frem til et nyt kapitel på et felt hvor han føler sig godt hjemme:

”Jeg ser masser af potentiale i Fremad Amager som klub. Sportsligt har klubben jo i en årrække bevæget sig i den rigtige retning, og jeg går ind i projektet med troen på, at der også kan udløses et stort potentiale på den kommercielle del.

Jeg har kunnet følge Fremad Amager rigtig tæt, og jeg glæder mig til at være en del af den her rejse. Lige nu handler det om at bygge netværket op omkring Fremad Amager, og samle sponsorerne endnu tættere omkring klubben,” siger Janus Kyhl, som også tillægger klubbens fans stor betydning:

 

”Det er lige så vigtigt at vi samler endnu flere mennesker til kampene i Sundby Idrætspark. Fremad Amager er, og skal være, hele Øens Hold. Med den store loyale fanskare i Fremad Amager, håber vi at kunne skabe endnu bedre oplevelser i fællesskab,” udtaler Janus Kyhl.

 

Fremad Amagers kommercielle direktør, Bo Tue Knudsen, ser frem til samarbejdet:

”Med tilgangen af Janus i vores kommercielle univers, får vi en mand med en stor erfaring, og ikke mindst en rigtig god forståelse af hele sammenhængen i det daglige i en fodboldklub. Vi skal kunne bidrage positivt i forhold til sponsorer og samarbejdspartnere, og her bliver Janus en forstærkning i vores team,” siger Bo Tue Knudsen

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk