Efter lidt snak frem og tilbage omkring afviklingen af kampen mod Lyngby BK i Sydbank Pokalen, kan vi nu slå spilletidspunktet fast.
Kampen er udvalgt som TV-kamp i 2. runde af turneringen, og derfor bliver den rykket til reserveugen.
Kampen spilles onsdag den 11. september kl. 20:00 i Sundby Idrætspark.
Vi vender retur med mere info, når billetsystemet er sat op til kampen. Dermed kan vi se frem til en eventyrlig pokalaften med lys over Sundby
Billede: Fremad Amager i pokal-duel mod "Øens hold", hvor Odense BK fik en sen 2-3 sejr i Sundby den 21. september 2017.
Foto: Flemming Slabiak
