VALI: AMBITIONEN ER AT FORBEDRE OS FOR HVER SÆSON

September 20, 2019

Efter et par uger til at tilpasse sig sin vante rolle i spidsen for Øens hold, var der lejlighed til at tale lidt om fremtiden.

Coach Vali’ ser ikke på forrige sæson som et enkelttilfælde. Der skal forbedringer til fra kamp til kamp, men også fra hver sæson Fremad træder ind i.

 

”Ambitionen er at forbedre os for hver sæson. Starten har ikke været som ønsket med de 10 point, og det kunne være blevet til flere. Efter de seneste tre kampe er vi på vej i den rigtige retning, og nærmer os en rigtig god form. Det kunne ses i Lyngby-kampen, hvor vi fortsætte et højt tempo ind i forlænget spilletid,”

 

”Jeg er ikke nervøs eller frustreret. Vi har tid til at arbejde igennem hver dag, og vores setup er forbedret fra sidste år. Vi har haft muligheder for at forbedre vores materialer, og det kan ses på vores træningspas. Det handler om tre point hver gang, og det forbedrer moralen hos spillerne og fansene. På den måde rykker vi os i den rigtige retning sammen,”

 

”Vi har stor kvalitet i truppen, og jeg mener at vi har et bedre hold end sidste år. Vores bredde gør, at vi kan forberede os hurtigere og bedre for hver kamp. Det gør også noget ved konkurrencen til start 11’eren. De sidste par træningspas har været på et rigtig højt niveau. Det gælder både i forhold til at forbedre spillerne individuelt med deres fysiske form og den taktiske forståelse. For fodboldspillere handler det om spilletid, og det er vigtigt at blive udfordret på sin position på holdet,”

 

”Jeg kan mærke en stor opbakning til holdet fra fansene. Vi har haft nogle fantastiske kampe på hjemmebane i 2019, senest mod Lyngby i pokalen. Det giver så meget til spillerne, at fansene står bag dem. Der er ingen tvivl om, den fantastiske opbakning smitter af på spillerne.

Nu gælder det den næste kamp mod FC Fredericia på søndag, og jeg vil se endnu mere proces i vores spilkoncept. Det bliver en spændende kamp,” siger Coach Vali'.

 

Søndagens kamp spilles kl. 14:00 på Monjasa Park i Fredericia. Kampen kan naturligvis følges via Fremad-Twitteren.

 

Foto: Martin Timm

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk