VALI: UANSET HVEM VI SPILLER IMOD, GÅR VI EFTER DE TRE POINT

October 11, 2019

Coach Vali' kommer med sit syn på forrige kamp mod NFC, og hvordan der arbejdes med optimering af enkelte aspekter af kampene.

 

”Det positive fra kampen var at få et point på udebane mod et hold, der scorer mange mål. Det negative er, at vi foran to gange, og mister to point. Vi skal have tre point, når vi fører to gange i en kamp. Vi har spillet otte kampe + en træningskamp mod FC Helsingør og kun tabt én kamp. Spillerne ved at vi skal vinde kampe uanset om det er i ligaen, pokalen eller en træningskamp – det er sådan vi arbejder,”

 

”I en lang periode forsvarede vi for meget, og gav for meget initiativ til modstanderen, og det er jeg ikke tilfreds med. Det er én af de ting, vi gerne vil forbedre. NFC har rigtig god kvalitet i offensiven, og det er svært at forsvare mod et hold som NFC. Derfor kan jeg godt leve med de ene point,”

 

”Efter så hård en periode med to pokalkampe og en del ligakampe, har vi brugt ugen på at finde den fysiske balance. Vi sætter os ikke ned med krydsede arme, og slapper af, fordi kampen mod HB Køge blev udsat. Det er også derfor, vi har arrangeret en træningskamp i morgen.

Det giver muligheden for at bevare balancen i truppen, og give noget spilletid til de spillere, der ikke har fået spilletid i forrige kamp. På mandag starter forberedelserne til kampen mod Viborg FF,”

 

”Viborg er et hold med stor selvtillid. Deres niveau på dagen kan svinge, men de har meget kvalitet i offensiven, og kan hurtigt få vendt en kamp. Det så vi i forrige duel.

I forberedelserne kigger vi ikke på vores forrige kamp. Vi skal til Viborg og spille en god kamp, og levere en koncentreret indsats. Uanset hvem vi spiller imod, går vi efter de tre point,” slutter cheftræneren af.

 

Coach Vali’ og drengene spiller mod Lyngby U19-holdet i morgen kl. 13:00, inden der venter endnu en udebanetur til Viborg på fredag.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk