STORT JUBILÆUM FOR DE BLÅ/HVIDE ENGLE

October 26, 2019

Det er en stor dag for de Blå/Hvide Engle, der kan fejre sit 10-års jubilæum. I den anledning er der i øjeblikket reception og fest hos Øens Spisested, hvor Yngve har lagt op til fest.

I Sundby har Fremad Amager igennem flere år haft et fantastisk arbejde med De Blå/Hvide Engle, der har ydet en kæmpe indsats med deres frivillige kræfter og store smil til hjemmekampene.

 

Formanden for fanklubben, Brian Nielsen, er glad og stolt over fremmødet:

 

”Det betyder meget, at så mange mennesker dukker op til fejringen af vores 10-års jubilæum. Det er en fanklub med rigtig store Fremad-hjerter, og derfor er vi også glade for at Fremad Amager er dukket op til vores arrangement. Det er en stor dag,” siger Brian Nielsen.

 

Adm. Direktør for Fremad Amager, Michael Jahn, var mødt op for at lykønske:

 

”Vi har haft et rigtig godt samarbejde med De Blå/Hvide Engle igennem mange år. Det har været med stor hjælp fra frivillige i boderne, indgangen og billetvognen. Derfor er vi naturligvis også dukket op for at lykønske dem med det flotte jubilæum,” siger Michael Jahn.

 

Hip Hip Hurra.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk