TOKU: DER GIK MANGE FØLELSER IGENNEM KROPPEN

November 2, 2019

 

Den 19-årige ghanesiske frontløber, Emmanuel Toku, fik sin debut i Fremad-trøjen imod Hvidovre. Det var en debut, han havde ventet længe på – naturligvis med en god portion tålmodighed.

Han fik vist prøver på sin hastighed og hurtige fødder efter indskiftningen i pausen. Nu er der endnu mere blod på tanden, og næste mål er en kamp fra start:

 

”Det er svært at beskrive følelsen. Jeg var vanvittig spændt, fordi det har været tæt på flere gange. Da jeg vidste det var tid til min debut, og der fik mange følelser igennem kroppen. Jeg glædede mig mest af alt til at komme i aktion og gøre mit bedste.

Selvfølgelig ønsker man den bedst mulige debut, men sådan skulle det ikke være den dag. Der er mange kampe, og jeg håber at kunne bidrage med enten oplæg eller mål i andre kampe. Jeg ser frem til at vise mine kvaliteter,”

 

”Med to måneder i Danmark føler jeg mig rigtig godt tilpas. Jeg er virkelig glad for at være i klubben og blandt spillere og trænere.

Min storebror var på tribunen til min debutkamp, og han var rigtig stolt, ligesom resten af min familie hjemme i Ghana. Det betyder alt for mig med opbakning fra familien, og det giver mig endnu mere at kæmpe for. Dette er kun begyndelsen, og der skal arbejdes hårdt for at opnå målene på vejen. Næste skridt skal være en kamp fra start,” slutter Toku.

 

Toku og resten af truppen drager mod Vejle indenfor den næste time. Husk at kampen kan følges via TV3 Sport eller Fremad-Twitteren. Der er optakt allerede fra kl. 13:30.

 

Fotos: Martin Timm

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk