#7 PIERRE LARSEN

December 7, 2019

Der er tale om truppens bedste colgate-smil, når det kommer til vores nr. 7, Pierre Larsen. Manden der kan sprinte op og ned ad flanken i timevis, uden at blive træt. I årets sidste udebanekamp fik han også fornøjelsen af at afgøre kampen imod Næstved i 0-1 sejren.

 

Pierre landede på Ama’r tilbage i august 2018, hvor han kom til klubben fra Helsingør. Han er allerede noteret for mere end 50 kampe for Øens Hold. Han har en afsindig hurtig acceleration, når han gang på gang sætter sin direkte modstander på prøve. Til den store ”overraskelse” har den vævre kantspiller på 175cm besøgt fitnesscenteret hver dag, siden spillerne gik på vinterferie – Pierre vil bare gerne i gang med den nye forårssæson!

 

Født:

16.07.1994 (25 år)

 

Position:

Kantspiller (wingback)

 

Debut hos Fremad:

05.08.2018

 

Det bedste Fremad-minde:

Der er en del gode minder i mit halvandet år i klubben. Kampen mod Midtjylland var en stor oplevelse, men alle følelser kom i spil mod Lyngby, da vi vendte 0-3 til 4-3. Det var en kamp, der var gennembruddet til en vild sæsonafslutning mod play-off pladserne til Superligaen.

 

Vigtigste redskab i hytten derhjemme:

Støvsugeren er det vigtigste redskab. Jeg hader støv og snavs – det skal være rent og stå snorlige!

 

Sætter helst tænderne i denne dessert:

En god gammeldags æblekage siger jeg ikke nej til.

 

Fast ritual før kamp:

Der er ingen faste ritualer mere. Der skal bare køres på og arbejdes hårdt, når jeg er på banen. Engang var det en fast aftenmenu dagen inden kamp og alle mulige skøre tanker. Jeg er blevet ældre, og har fået kontrol over mine skøre tanker.

 

Drømmer om debut for denne klub:

Chelsea

 

#PierreLarsen

 

Foto: Fodboldbilleder.dk

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk