#20 HEINI VATNSDAL

December 21, 2019

Så er vi kommet til suveræne jernmand. Heini nåede en imponerende milepæl i efterårssæsonen, hvor han spillede sin kamp nr. 100 i Fremad-trøjen. Efter sin ankomst tilbage i september 2015 er færingen også den spiller, der har været længst tid i klubben af de nuværende spillere.

 

Han har cementeret sit navn i NordicBet Ligaen henover de seneste par år, og de fleste modspillere må være bekendt med, at de slår sig godt og grundigt, når Heini kommer farende. I løbet af det seneste års tid er han ikke blot blevet en fast bestanddel af det færøske landshold, men tilmed en fast mand på holdkortet når hjemlandets farver skal i aktion. I september måned gik han fra at holde styr på Munksgaard fra Næstved den ene søndag, til at markere Sergio Ramos på dødbolde mod Spanien ugen efter.

Det siger lidt om nogle af de spændende eventyr, han oplever i fodboldverdenen - Hurra for Heini!

 

Født:

18.10.1991 (28 år).

 

Position:

Centerforsvar

 

Debut hos Fremad:

06.09.2015

 

Det bedste Fremad-minde:

Det må nok være fra den 18. september i 2016, hvor vi som oprykkere slog Superliga nedrykkerne fra Hobro IK hele 4-1 i Sundby. Vi spillede rigtig godt over hele linjen i den kamp.

 

Vigtigste redskab i hytten derhjemme:

Det må blive kaffemaskinen.

 

Sætter helst tænderne i denne dessert:

Gulerodskage med dobbelt lag ostecreme.

 

Fast ritual før kamp:

Intet.

 

Drømmer om debut for denne klub:

Manchester United

 

#HeiniVatnsdal

 

Foto: Fodboldbilleder.dk

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk