SEJREN UDEBLEV OPPE NORDPÅ

January 18, 2020

Fremad spillede i dag årets første træningskamp mod FC Helsingør. På det nye stadion kunne de fremmødte tilskuere se en brandvarm Lukas Engel.

Dagens kaptajn stod for to kasser i første halvleg, og kunne snildt have lavet et hattrick. Én af afslutningerne røg dog i sidenettet.

 

I pausen blev der skiftet en del spillere fra A-kæden, så alle kunne få lidt spilletid. FC Helsingør svarede igen med et mål efter en times spil. De fik desværre også prikket en ekstra bold i kassen med seks minutter tilbage af kampen. Fremad endte med at få tildelt et straffespark, efter Chendri blev nedlagt i feltet. Desværre tabte Rabeï den direkte duel på straffesparket.

 

Derfor endte det med en 2-2 kamp i årets første test. I næste weekend venter en kamp mod HB Køge i Sundby, og vi kommer med flere detaljer i midten af næste uge.

 

Tak for opbakningen til de fremmødte Fremad-fans!

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk