NY MAND PÅ TOPPEN

Her på træningslejren i Tyrkiet har vi fået en ekstra spiller på græs. Siden efteråret har Fremad arbejdet på at indlemme angriberen, Momo Fanye Toure.

Han blev tidligere introduceret til sine nye holdkammerater som Fremad-spiller.

Den 18-årige unge mand er fra Guinea, hvor han tidligere har tørnet ud for Renaissance FC i den hjemlige liga.

Han har været en fast bestanddel af både Guineas U16 og U17 landshold, hvor han har scoret en håndfuld mål.

Han er allerede i spil til den første træningskamp på onsdag. Toure er både ydmyg og glad for at få chancen til at tage det næste store skridt:

”Jeg er lige fyldt 18 år, og betragter det som den største og bedste fødselsdagsgave, jeg kunne drømme om. Jeg har allerede snakket med nogle af de fransktalende spillere i klubben, og alle spillere har taget rigtig godt imod mig i dag. Det er en klub, der giver chancen til unge spillere. Derfor tror jeg på, at jeg kan videreudvikle mig både som spiller og menneske,”

”Som spillertype er jeg, som enhver anden angriber, ivrig efter at få bolden i målet. I stedet for at fortælle om mine styrker vil jeg vise det på banen. Jeg har en del at lære endnu, og tror på, at min udvikling kan rykke sig i Fremad Amager. Jeg glæder mig mest af alt over at have underskrevet en aftale, og glæder mig til at bo i Danmark,” siger Momo Toure.

Som sagt kan den nye angriber få sin uofficielle debut på onsdag. Der venter mere info om den første træningskamp ud af tre i alt, når hele programmet er fastsat fra arrangørerne.

  • LinkedIn Social Ikon
  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
SUNDBYVESTERVEJ 60 / 2300 KØBENHAVN S / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk