TOKU: JEG ER KUN BLEVET STÆRKERE

February 15, 2020

Han har taget de fleste med storm den seneste periode – især sine direkte modstandere. Den kun 19-årige Emmanuel Toku, har arbejdet sig frem til en del spilletid her i opstarten. Han er sågar startet inde i alle kampe. I forrige træningskamp kunne han så score et klasse-mål uden lige.

 

”Jeg var meget stolt og glad. Jeg vidste ikke engang, hvordan jeg skulle fejre det. Da Caka spillede mig i venstresiden, så jeg en masse plads foran mig. Munksgaard løb i en god position, og så var der åben til at fortsætte mit løb. Det åbnede også deres forsvar med plads til en afslutning. Derefter nåede jeg ikke at tænke andet, end den bare skulle sparkes i kassen. Den bragede ind bag deres målmand,”

 

”Jeg føler, jeg er i en god udvikling. Jeg har arbejdet hårdt for at blive en fast del af holdet, og det belønner sig lige nu. Jeg føler selv, at jeg er mental stærk og hårdtarbejdende. Tingene kommer ikke af sig selv. Ligesom mange andre spillere vil jeg gerne være en del af målscoringen og oplæggene i ligakampene. For mig handler det om at fortsætte udviklingen skridt for skridt og kæmpe mig til en fast del af start 11’eren i forårssæsonen,”

 

Ligesom flere andre Fremad-spillere skulle Toku også hive teltpælene op, og starte et nyt liv i et andet kontinent. Selv føler han ikke, det var så svært at forholde sig til. Der gemmer sig en meget moden ung mand i ghaneseren.

 

”Jeg tænkte egentlig bare på, at jeg nu skulle søge mod mine drømme. Det var en stor mulighed at kunne rykke til udlandet for at spille. Jeg kender flere af mine venner, der har taget springet. Der var et stort savn i vente til familien, vennerne, kæresten. Det er lidt specielt at forlade sin hjemby, hvor jeg har boet hele livet. Jeg er kun blevet stærkere efter, jeg kom til Danmark. Det er vigtigt for mig at nå mine mål, og give tilbage til min familie,” slutter Toku.

 

Han har mulighed for endnu en plads i start 11’eren i morgen. Træningskampen er nu på plads, og spilles kl. 13:00 dansk tid. Fremad skal i kamp mod armenske FC Lori og kampen dækkes via Fremad-Twitteren

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk