PÅBUD OM INFO VED NY CORONAVIRUS (COVID-19)

March 5, 2020

Hermed et påbud fra Divisionsforeningen og Sundhedsstyrelsen med information om ny coronavirus (COVID-19):

Sundhedsstyrelsen oplever i øjeblikket en stor efterspørgsel på information fra virksomheder og andre arbejdspladser om forholdsregler i relation til ny coronavirus og den afledte sygdom COVID-19.

 

Denne information er udfærdiget for at imødekomme dette behov, og tager udgangspunkt i den aktuelle viden på udfærdigelsestidspunktet. I kan holde Jer løbende opdateret på Sund- hedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk/corona.

 

COVID-19 giver infektioner i luftvejene. Symptomer kan spænde fra helt milde symptomer til alvorlig lungebetændelse. COVID-19 smitter fra person til person gennem dråber, fx via hoste eller nys. Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at alle følger de generelle hygiejneråd.

 

Sundhedsstyrelsen opfordrer ikke til, at raske borgere benytter mundbind eller andre værne- midler til at forebygge smitte, da der ikke er dokumenteret effekt af sådanne tiltag. Der opfor- dres i stedet til at følge ovenstående generelle råd til effektiv forebyggelse at smitte. Virksom- heder kan evt. opsætte dispenser med håndsprit i fællesområder som kantine, åbne kontor- landskaber, toiletter mv.

 

Informationsmateriale:

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forskelligt informationsmateriale, som virksomheder er vel- komne til at benytte og hænge op. Det kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk/corona. Materialer findes både på dansk og engelsk.

Der kan findes mere information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der også kan fin- des svar på en række hyppigt stillede spørgsmål.

 

Sundhedsstyrelsens generelle hygiejneråd

- Vask hænder ofte og hyppigt med sæbe og vand, brug evt. håndsprit

- Nys og host i ærme eller albuebøjning

- Ved arbejde med direkte kontakt med sekreter opfordres til brug af engangshandsker

 

Sygdom blandt medarbejdere:

Som udgangspunkt skal man ikke mistænke, at en medarbejder med feber, hoste eller vejr- trækningsproblemer har smitte med ny coronavirus.

COVID-19 skal alene mistænkes hos en syg medarbejde, hvis denne har feber og hoste eller vejrtrækningsproblemer OG rejseaktivitet til områder med udbredt smittespredning eller per- soner med de nævnte symptomer som har haft tæt kontakt til en person med påvist eller mis- tænkt COVID-19.

Hvis en medarbejder er syg, og bliver diagnosticeret med COVID-19, iværksættes smitte- og kontaktopsporing ved Styrelsen for Patientsikkerhed. I et sådan tilfælde vil arbejdspladsen blive orienteret.

 

Rejseaktivitet:

Planlagt rejseaktivitet kan som udgangspunkt afvikles, men man bør holde sig løbende opda- teret i rejsevejledningerne på Udenrigsministeriets hjemmeside. Medarbejdere, der oplever symptomer på COVID-19 (feber, hoste eller vejrtrækningsbesvær) inden for 14 dage efter hjemkomst fra et område med udbredt smittespredning, skal tage telefonisk kontakt til egen læge, lægevagt eller Akuttelefon, og undgå at tage på arbejde.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at virksomheden selv sætter medarbejdere i karantæne.

 

Afvikling af konferencer eller andre arrangementer med mange mennesker:

Der skal som udgangspunkt ikke tages særlige forbehold i forhold til afholdelse af arrange- menter. Konferencer og store arrangementer kan derfor afholdes som planlagt. Virksomheder kan evt. hænge plakater op med gode hygiejneråd for at forebygge smitte.

 

Medarbejdere med kontakt med mange mennesker, pakker mv., fx politi eller lufthavne:

Der skal ikke tages særlige forholdsregler, og der er ikke behov for brug af værnemidler. Der opfordres til at følge de almindelige hygiejneråd.

 

Særlige forhold for medarbejdere i sundhedssektoren samt på skoler, institutioner mv.:

Ovenstående forhold vedrørende rejseaktivitet, sygdom og hygiejne er også gældende for sundheds- og plejepersonale mv. Der er som udgangspunkt ikke baggrund for at tilråde karan- tæneperioder for medarbejdere med rejseaktivitet. Det samme gælder på skoler og andre insti- tutioner mv. Vi anbefaler, at medarbejdere inden for sundhedssektoren i øvrigt rådgiver sig med deres ledelser.

 

Derudover skal vi som klub opfordre både tilskuere og interessenter til IKKE at møde op i Sundby Idrætspark, såfremt man har befundet sig i en af risikoområderne eller har været i fysisk kontakt (håndtryk, krammer, highfive mm.) med en smittet person.

Dette står fast indtil vi har meldt andet ud, der kommer fra enten Sundhedsstyrelsen eller Divisionsforeningen.

 

Tak for forståelsen.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk