ET HISTORISK TILBAGEBLIK - PÅ TOPPEN OG BESAT

April 6, 2020

Lige præcis til denne del af vores tilbageblik har vi været i dialog med klubhistoriker Ole Vadmand, der er manden bag dette afsnit.

 

Alle er vel enige om at dette er et mærkeligt forår i Danmark, også i fodboldens verden. Det er dog ikke første gang at danmarksturneringen har været suspenderet, eller at der er blevet spillet tilskuerløse turneringskampe. I vores gennemgang af Fremad Amagers omskiftelige historie er vi nået til besættelsestiden, 1940 – 45. Fremad var endelig i 1938 – 39 sæsonen kommet i ”1. division” og Oscar Theisen, en lynhurtig venstre wing, havde som den første rigtige Fremad-spiller, debuteret på landsholdet og havde oven i købet i sin debutkamp scoret 3 mål i 8-1 sejren over Finland! Det tegnede til lyse tider for Fremad Amager.

Vi læser videre i jubilæumsbogen Fremad Amager 100 år:

 

”Turneringen 1939-40 sluttede i den første besættelsessommer, og den slutte¬de med det bedste resultat for Fremad Amager nogensinde. Vi nåede 2. pladsen, kun to points efter Danmarksmesteren KB, og foran alle de gamle og store! Samme år vandt 2. holdet deres række, og ynglingene nåede pokalfinalen (0-4 mod B. 1903), og man kan egentlig godt spekulere over hvad det hele kunne have udviklet sig til hvis ikke Hitler og Nazityskland var kommet i vejen.

 

Allerede fra turneringen 1940-41 var man nødt til at lave om på turneringen, som nu igen blev geografisk opdelt i kredse, suppleret med en slutrunde. Men Fremad fortsatte på toppen: Efter sejre over B. 1913 i Odense (4-3), over B. 1903 (2-1) i semifinalen nåede vi finalen mod Frem i Idrætsparken, hvor det for øjnene af 23.000 tilskuere igen blev til en (uofficiel) 2. plads efter et brag af en kamp og et 2-4 nederlag …

 

Når besættelsestidens historie skrives, virker det ofte som om livet fortsatte som om intet var hændt. Hvordan påvirke¬de krigen Fremad Amager? Tilsyneladende trivedes klublivet og det gode humør trods besættelsen, og endda lavede man i denne sommer en film om Fremad Amager, som desværre siden er endt som skosværte eller i hvert fald i dag er gemt og glemt.

 

Som nævnt var den lands¬dækkende turnering droppet, og senere under besættelsen, da tyskerne forbød store for¬samlinger, fik vi også nogle mærkværdige tilskuerløse kampe. Kun ledere og officials havde lov at overvære kampene, og naturligvis virkede Idrætsparken tam, tom og hul når der kun var 30-40 tilskuere til en 1. divisionskamp. Det varede dog kun et par måneder, og generelt var der faktisk et stort idrætssamarbejde med besættelsesmagten i Danmark, noget som den tyske propagandamaskine faktisk kunne benytte når den fortalte verden om ”mønsterprotektoratet” Danmark …

 

Men ellers satte besættelsen kun indirekte sit præg på klubben: Af og til var der spillere der pludselig ikke dukkede op (fx måtte Kaj Frandsen flygte til Sverige), og i den tid hvor der var udvidet kontrol på broerne ind til byen, var der naturligvis mange ting man kunne bruge en kurvekuffert med spillertøj på vej til Idræt¬sparken til.

 

Og selvfølgelig var man klar over at Fremads verden er en lille verden i den store: Formanden Michael Jensen bragte ved nytåret 1943 medlemmerne følgende hilsen:

 

»Udenfor vor lille Verden raser Krigen over hele Verden paa fjerde Aar og sætter sine Spor ogsaa paa vort Liv i Form af Indskrænkninger paa saa mange Omraader. Indenfor vor Klub undgaas smaa gnidninger engang imellem heller ikke; men det er dog Ting, der er saa inderligt ligegyldige, naar man tænker paa de mange Sportskammerater fra andre Lande, der har maattet lade deres Liv paa Slag¬marken. Lad os mindes dem, naar vi nu gaar ind i 1943, og haabe, at det kommen¬de Aar vil bringe den Fred mellem Folke¬ne, som vi alle saa inderligt længes efter...«.”

 

Freden kom som bekendt først i maj 1945, og efter besættelsestidens ophør vendte forholdene i landet gradvist tilbage til normalen, og DBU kunne genindføre en landsdækkende turnering, inddelt i 1., 2. og 3. Division.

 

Generelt må man nok om besættelsestiden sige at mange danske politikere og idrætsledere anså idrætten som en mulighed for at opnå goodwill fra besættelsesmagten og dermed få samarbejdspolitikken til at glide, og egentlig kom det kun til en enkelt, større konfrontation mellem det københavnske fodboldpublikum og den tyske besættelsesmagt. Det skete da et fælleshold fra københavnske klubber, ”Stævnet”, stillede op til en decideret propagandakamp mod det østrigske mesterhold Admira i Københavns Idrætspark foran 12.500 tilskuere. Kampen skulle givetvis ses som propaganda for venskabet mellem det danske og tyske folk, men endte i optøjer og voldsomme protester på tribunerne. De danske tilskuere kastede ølflasker mod de tyske tilskuere og soldater. Det endte med, at dansk politi måtte eskortere flere af besættelsesmagtens soldater ud af stadion. Men bortset fra denne begivenhed valgte idrætsdanmark - og Fremad Amager - så vidt muligt at fortsætte som normalt.

 

Vi slutter dette tilbageblik på en danmarksturnering som nok var lige så mærkelig som den vi oplever lige nu, med endnu et citat om perioden hvor tyskerne havde indført udgangsforbud og forbudt større forsamlinger.

Her er hvad ”Sportsbladet” skrev søndag 3/10 1943:

 

"Fodboldspillerne klarer sig selv om de må spille uden tilskuerstøtte. Klubberne er heldigvis så velstillede, at de kan klare sig uden entreindtægt et stykke tid. Og for dommerne er der nærmest tale om et Eldorado - de undgår tilskuernes mishagsytringer. Udgifterne må ned. Heldigvis er alle med på den galej, for Idrætsparken kunne benyttes gratis – selvfølgelig kun af eliteklubberne til deres 1. hold - dommerne vil dømme gratis, linjevogtere stillede man selv og hjemmeholdet havde bolden med.”

 

 

Foto og tekst: Fremad Amager 100 år - Optakten til Fremads flotteste sæson i 1. division "Aftenbladet", 19. august 1939.

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk